At den officielle forklaring på 9/11 er usand, står i dag 24 år senere de fleste klart. Adskillige forskere, journalister og fagfolk verden over har gennem et massivt researcharbejde slået utvetydigt fast, at begivenhederne på selve dagen rent teknisk ikke har kunnet finde sted som påstået og ukritisk videregivet af vore medier.
I første afdeling af foredraget giver Niels Harrit et eksempel på naturvidenskabens bidrag til dette opklaringsarbejde. Han blev pensioneret i 2010 efter 40 års tjeneste som lektor i kemi ved Københavns Universitet. Med henvisning til Galileo Galilei og Isaac Newton vises det, at den officielle teori for sammenstyrtningen af de tre skyskrabere på Manhattan er i modstrid med de mest elementære naturlove.
I anden afdeling sætter Free21´s grundlægger og frie journalist, afdøde Tommy Hansen, 9/11 ind i historiske, geopolitiske og mediemæssige rammer. At Afghanistan skulle stå bag angrebet med fire kaprede fly havde lige så lidt med sandheden at gøre som enhver tidligere optakt til krigsaktivitet i USA har haft. Angrebet ved Tonkin-Bugten, som udløste en udvidelse af Viet-Nam krigen, fandt ikke sted. Saddams soldater dræbte ingen kuvøsebabyer, og der var ingen masseødelæggelsesvåben i Irak.
9/11 var anledningen til at gennemføre en for længst færdig plan om at blæse nyt liv i den amerikanske krigsindustri. Det var allerede besluttet hvilke lande, man i de kommende fem år ville invadere. Det er til fulde bevist, hvordan 9/11 passede perfekt ind i et allerede planlagt, politisk plot.
Hør eller genhør foredraget med Danmarks to “grand old men”, desværre var det både første, eneste og sidste gang de to afholdt foredrag sammen
Foredraget er fra 17. August, 2017, på DOKK1, Århus.
Tak til 9/11TruthÅrhus for at arrangere foredraget.
Tak til Morten Wilder for videooptagelse og redigering.